Spring overskrift over
 

E-mail til udskrift

JPEG- eller PDF-filer, der vedhæftes til e-mails, udskrives ved hjælp af funktionen E-mail til udskrift.

Modtagelsesmetoden for e-mail er den samme som for internetfax. Se "Automatisk e-mail-modtagelse" og "Manuel e-mail-modtagelse" for at få yderligere oplysninger om modtagelsesmetoder.

E-mail til udskrift er ikke tilgængelig med følgende funktioner:

Sidereduktion, Skakternet, TSI-udskrift (Transmitting Subscriber Identification), Modtagelsestidspunkt, Start af automatisk faxmodtagelse, Hukommelseslås, Multikopiering ved modtagelse, Programmér speciel afsender, Opløsning, Sideadskillelse og længdereduktion, Centermærke, Billedrotation, 2-sidet udskr., Angiv kassette til linjer, Kassetteskift, Papirbakke, Sidetælling ved kommunikation

Vigtigt

  • PostScript 3-enheden (ekstraudstyr) skal være installeret for at udskrive PDF-filer.

Bemærk

  • Du kan aktivere og deaktivere denne funktion med brugerparametrene (switch 21, bit 2) i menuen Faxfunktioner. Tekst- og TIFF-filer udskrives stadig, selvom funktionen er deaktiveret.

  • Hvis der modtages en JPEG- eller PDF-fil, når funktionen E-mail til udskrift er deaktiveret, registreres filen som en fejl, og der sendes en fejlmeddelelse til afsenderen. Du kan aktivere eller deaktivere denne funktion med brugerparameteren (switch 21, bit 7) i menuen Faxfunktioner.

  • Yderligere oplysninger om parameterindstillinger finder du i Vejledning om generelle indstillinger.

  • Der kan kun udskrives én vedhæftet fil fra en modtaget e-mail. Hvis der vedhæftes flere JPEG- eller PDF-filer, udskrives den første JPEG- eller PDF-fil, mens de øvrige slettes.

  • Hvis en e-mail indeholder flere eller ikke-understøttede filer, registreres modtagelsen som en fejl, men der sendes ikke en fejlmeddelelse til afsenderen.

  • Når maskinen modtager et farvebillede, udskrives det i fuld farve.

  • Udskrevne JPEG-billeder og PDF-filer tælles som udskriftsjob.

  • Udskrivning af PDF-filer i høj komprimering er ikke mulig.

  • Hvis der modtages en krypteret PDF-fil, udskrives PDF-filen kun, hvis adgangskoden stemmer overens med maskinens adgangskode.

  • Der kan udskrives PDF-filer i version 1.3, 1.4, 1.5 og 1.6.

  • Kun JPEG-filer i JIFF-format er kompatible.

  • Du kan kontrollere resultatet af E-mail til udskrift ved hjælp af journalen. "P.1" udskrives altid i sidetalskolonnen, og "S", som angiver standardopløsningen, udskrives altid i kommunikationskolonnen uafhængigt af den faktiske side/opløsning.

  • Når der modtages E-mail til udskrift, reagerer maskinen ikke på forespørgsler om besked om modtagelse, der er vedhæftet den modtagne e-mail.