Spring overskrift over
 

Afsendelse via IP-fax

Dette afsnit forklarer, hvordan du angiver en destination med IP-fax-transmission.

Når du bruger IP-faxtransmission, skal IP-faxdestinationen (IP-adresse, værtsnavn eller aliastelefonnummer) angives i stedet for faxnummeret.

Vigtigt

  • Angiv på forhånd den protokol, der skal bruges i [Vælg linje]. Se "Skift af linjeporten" for at få yderligere oplysninger om valg af protokol.

1Kontrollér, at [Fax] er valgt.

2Tryk på [Man. indt.].

Illustration af kontrolpanelet

3Indtast IP-faxdestinationen, og tryk derefter på [OK].

Illustration af kontrolpanelet

Hvis du taster forkert, skal du trykke på [], [], [Baktast] eller [Slet alle]. Indtast derefter tegnene korrekt.

For at ændre IP-faxdestinationen, når du har trykket på [OK], skal du trykke på [Red. dest.], indtaste IP-faxdestinationen igen og derefter trykke på [OK].

4Hvis du vil tilføje en destination, skal du trykke på [Tilføj].

Illustration af kontrolpanelet

5Angiv den næste destination.

Illustration af kontrolpanelet

Gentag trin 4 og 5 for at tilføje en anden destination.

Tryk på fanen for transmissionstypen for at skifte transmissionstype mellem fax/IP-fax, internetfax, e-mail og mappe.

6Tryk på tasten [Start].

Maskinen begynder at scanne originalen og gemmer den i hukommelsen. Når scanningen er gennemført, lyser indikatoren Kommunikerer, og transmissionen starter.

Bemærk

  • Afhængigt af sikkerhedsindstillingerne vises [Man. indt.] måske ikke, så du kan ikke angive IP-faxdestinationen.

  • For at vælge en destination i adressebogen skal du se "Brug af adressebogen til at angive destinationer".

  • Kontakt din lokale forhandler eller servicerepræsentant for at få en liste over gateways (der understøtter T.38), gatekeepers eller SIP-servere, der er certificeret som kompatible med denne maskine.

  • Metoderne til indtastning af en destination afhænger af de netværksindstillinger, der er konfigureret af administratoren. Spørg maskinadministratoren for at få yderligere oplysninger. Se "Om IP-faxdestinationer" for at få yderligere oplysninger om indtastning af IP-faxdestinationen.

  • Oplysninger om indtastning af tekst finder du i Om denne maskine.

  • Menuen Faxfunktioner indeholder en brugerparameterindstilling (switch 17, bit 2), du kan bruge til at konfigurere maskinen til at tvinge brugeren til at trykke på [Tilføj], når han/hun angiver en destination med en destinationstast. Dermed undgår brugere utilsigtet at sende dokumenter til den forkerte destination. Se “Faxfunktioner” i Vejledning om generelle indstillinger.

  • Når du trykker på [Prg. dest.], kan du registrere en angivet destination i destinationslisten. Se "Registrering af indtastede destinationer i adressebogen" for at få yderligere oplysninger om lagring af indtastede destinationer.

  • Se "Maksimumværdier" for at få oplysninger om det maksimale antal tegn i en destination.

Relaterede emner

Om IP-faxdestinationer