![]()
Hæftning kan kun foretages, hvis den valgfrie efterbehandler er installeret.
Udskrivning med hæftning annulleres i følgende tilfælde:
Hvis antal sider, der skal hæftes, overstiger maksimum.
Hvis der er valgt et papirformat, der ikke kan hæftes.
Hvis der er valgt en papirtype, der ikke kan hæftes.
Hvis der er angivet andre positioner end dem, der er fastsat for hæftning.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem retningen i duplex-funktionen og hæftepositionen.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem retningen i brevhoved-funktionen og hæftepositionen.
Hvis der ikke er flere hæfteklammer, og Fortsæt autom. er indstillet. (Udskrivningen vil fortsætte uden hæftning, efter at meddelelsen bliver vist).
Hvis der kun udskrives 1 side, når der ikke er flere hæfteklammer.
Hvis papirformaterne er blandet, når et andet papirformat er angivet under et udskriftsjob.
![]()
Hvis der udskrives på brevhoved, vil hæftning måske ikke blive udført på det angivne sted.
Hvis du ikke kan foretage hæfteindstillinger, selvom efterbehandleren er installeret, er indstillingerne måske ikke indstillet korrekt i printerdriveren. Korrigér indstillingerne i printerdriveren. Se hjælpefunktionen i printerdriveren for yderligere oplysninger.
Ved duplex-udskrivning skal hæftepositionen tilpasses til indbindingsretningen.
Afhængigt af den anvendte software vil udskriftsindstillingerne måske ikke blive gemt, og det udskrevne resultat er måske ikke som forventet.
Når du angiver Hæftning i printerdriverens indstillinger, skal du kontrollere, at funktionen til sætvis udskrivning ikke er aktiveret i programmets udskriftsindstillinger. Hvis den er aktiveret, bliver udskrivningen ikke som forventet.
Hvis du bruger kalkeringspapir, er hæfteklammernes position den modsatte af den lodrette/vandrette position, der er angivet i printerdriverens indstillinger.
Desuden vil hæfteklammer på omslaget sidde omvendt.