I dette afsnit beskrives årsager til, at resultatet af scanningen ikke svarer til forventningerne samt mulige løsninger på disse problemer.
Apparatet går ikke i gang med at scanne.
Den automatiske dokumentføder eller låget til den automatiske dokumentføder står åbent.
Du kan ikke foretage scanning med den automatiske dokumentføder, hvis fremføreren eller låget til dokumentføderen står åbent. Luk den automatiske dokumentføder eller låget til den automatiske dokumentføder.
Det scannede billede er snavset.
Eksponeringspladen, scanningspladen eller den automatiske dokumentføder er snavset.
Rengør disse dele. Se Rengøring
.
Billedet er forvrænget eller skævt.
Billedet er ikke anbragt helt glat på eksponeringspladen.
Kontrollér, at originalen er anbragt helt glat på eksponeringspladen.
Det scannede billede vender på hovedet.
Originalen er lagt i på hovedet.
Anbring originalen i den korrekte retning. Se Indstilling og placering af originaler
.
Der kommer ikke noget billede ud efter scanningen.
Originalen er blevet placeret med den forkerte side opad.
Når originalen anbringes på eksponeringspladen, skal den side, der skal scannes, vende nedad. Når originalen indføres via den automatiske dokumentføder, skal den side, der skal scannes, vende opad. Se Indstilling og placering af originaler
.
Udskriften viser ikke hele billedet.
Hvis der er valgt [Samme som originalformat] i dialogboksen for printeregenskaber til udskrivning af et billede, der er sendt via scanning til e-mail eller scanning til FTP, registrerer maskinen muligvis billedformatet som standardformat.
Hvis dette sker, skal du angive papirstørrelsen i [Udskriftsformat:] eller vælge afkrydsningsfeltet [Reducer automatisk til A4] eller [Reducer automatisk til Letter] i dialogboksen for printeregenskaber.