![]()
Anvend aldrig produktet til kopiering eller udskrivning af emner, som det ikke er tilladt at gengive i henhold til gældende lov. Det er generelt ikke tilladt at kopiere eller udskrive følgende emner: pengesedler, stempelmærker, obligationer, aktiebreve, bankchecks, checks, pas og kørekort. Den forudgående liste er udelukkende vejledende og er ikke udtømmende. Producenten fraskriver sig ethvert ansvar for listens fuldstændighed eller nøjagtighed. Hvis du har spørgsmål til lovmæssige bestemmelser vedrørende kopiering eller udskrivning af konkrete emner, bedes du rette henvendelse til din juridiske rådgiver.
Lad aldrig scannerenheden eller den højre frontlåge stå åben. Dette medfører risiko for skade.
Undlad at flytte apparatet eller åbne dets låger, når der skrives ud.
Træk aldrig papirbakkerne ud, når der skrives ud. Dette medfører, at udskrivningen afbrydes, og der forekommer papirstop.
Kontroller, at der ikke anvendes papirclips eller andre genstande, som kan sætte sig fast i apparatet.
Undlad at slukke for apparatet eller tage stikket ud af stikkontakten, når der skrives ud.
Undlad at udsætte apparatet for rystelser, f.eks. ved at banke papir på plads mod overfladen af apparatet, når der skrives ud.
Sluk for strømmen til apparatet, når det ikke er i brug.
Dette apparat har en nominel levetid på fem år ved en normal drift på otte timer dagligt og med en månedlig udskriftsmængde på op til 2500 A4-ark. Hvis disse grænser overskrides, nedsættes den nominelle levetid muligvis. Den forventede levetid afhænger også af det miljø, apparatet anvendes i.
“Totaltæller" viser antallet af udskrevne sider. Ved hjælp af "Totaltæller" kan du beregne, hvor mange sider der kan udskrives inden for apparatets resterende levetid. Apparatets levetid beregnes ud fra det antal sider, der kan udskrives på almindeligt papir i tilstanden [Hastighedsprioritet].
Hvis du ikke skal bruge maskinen i længere tid, skal du slukke den, frakoble dens USB-kabel og derefter trække stikket ud af stikkontakten. Ideelt set skal du udskrive noget mindst én gang hver 20. til 25. dag. Hvis du lader maskinen stå ubrugt hen i længere tid end dette, vil den bruge en betragtelig mængde blæk til vedligeholdelse og rensning af printhoved, når den endelig tændes igen.
For at beskytte printhovederne og sikre en tilfredsstillende udskriftskvalitet anvender maskinen en gang imellem blæk til vedligeholdelse og rensning af printhoveder, når det tændes og inden udskrivning.
Udskrivningen stopper, hvis en af blækpatronerne løber tør. Hvis du bliver bedt om at udskifte en blækpatron, skal du hurtigst muligt udskifte patronen.
2-sidede udskrifter er lettere end 1-sidede.
Dette apparat har en forventet levetid på fem år eller en samlet udskriftskapacitet på 150000 sider.
Afhængig af udskriftsdokumentet kan blækopsamlerenheden blive fyldt hurtigere end normalt. Følgende besked "Opsamler" vises, umiddelbart før blækopsamlerenheden er fuld. Kontakt hurtigst muligt en servicerepræsentant for at få en ny blækopsamlerenhed (påløbne udgifter).
Blækpatronerne bør åbnes inden udløbsdatoen og bruges inden for seks måneder efter åbning for at sikre en tilfredsstillende udskriftskvalitet.
Der kan være blæk tilbage i brugte blækpatroner.
Der bruges muligvis farveblæk, selvom du udskriver tekst udelukkende med sort farve, eller selvom du har valgt sort/hvid udskrivning. Der bruges muligvis også farveblæk i forbindelse med den rensning og genopfriskning, der udføres på printhovederne med henblik på at fastholde apparatets ydeevne.
Blækpatroner og tilbehør opfylder producentens sikkerhedsspecifikationer. Brug altid originale blækpatroner og originalt tilbehør, så anvendelsen af apparatet bliver så sikker og pålidelig som muligt.
Der bruges også farveblæk til sort/hvid udskrivning.
Udskrivningen stopper, hvis en af blækpatronerne løber tør. Hvis en blækpatron med farveblæk i f.eks. cyan, gul eller magenta løber tør, kan du heller ikke skrive ud i sort/hvid.
Hvis der udskrives et stort antal sider, f.eks. adskillige hundrede sider, på én dag, kan dyserne på printhovederne være tilstoppede den efterfølgende dag. Hvis dette sker, skal printhovederne renses.
Apparatet udfører løbende automatisk vedligeholdelse både efter og under udskrivning for at sikre en ensartet udskriftskvalitet. Der udføres også automatisk vedligeholdelse, når apparatet tages i brug efter en periode uden udskrivning.
Der bruges ikke blot blæk til udskrivning, men også når apparatet er tændt, printhovedet rengøres, eller når blækpatronerne isættes.
Tag ikke strømmen fra apparatet, når det er i drift.
For høje temperaturer i apparatet medfører risiko for, at apparatet bryder sammen. Læn dig ikke op ad ventilatoren, og undgå at blokere for den.
Under normal drift udsendes der varm luft fra ventilatoren. Dette er ikke udtryk for, at der er noget galt med apparatet.
Rør ikke ved bæltet på papirføderen, indkodningsbåndet (det gennemsigtige, smalle sorte bånd) eller papirpresserpladen.

Indkodningsbånd
Papirpresserplade
Bælte på papirføderen
Ventilation