I dette afsnit beskrives installation af printerdriveren (TCP/IP) og konfiguration af SmartDeviceMonitor for Client-porten.
Hvis du vil bruge SmartDeviceMonitor for Client-porten, skal du først installere SmartDeviceMonitor for Client. Hvis du allerede har installeret printerdriveren i forbindelse med [Lyninstallation for netværket], er det ikke nødvendigt at installere den igen.
![]()
Hvis du vil installere printerdriveren under Windows 2000/XP Professional, Windows Server 2003 eller Windows NT 4.0, skal du have en konto med rettighed til at administrere printere. Log på som medlem af en administrator- eller superbrugergruppe.
Start Windows, og sæt derefter den medfølgende cd-rom "Drivers, Manual & Utilities" i cd-rom-drevet.
Afslut alle programmer, der aktuelt kører.
Vælg et interfacesprog, og klik derefter på [OK].
Følgende sprog kan vælges:
Dansk (Dansk), Deutsch (tysk), English (engelsk), Espanol (spansk), Francais (fransk), Italiano (italiensk), Nederlands (hollandsk), Norsk (Norsk), Portugues (portugisisk), Svenska (svensk). Standardsproget er engelsk.
Klik på [RPCS Raster-printerdriver].
Hvis du bruger model GX 3050SFN, skal du klikke på [PCL/RPCS Raster-printerdrivere].
Softwarelicensaftalen vises i dialogboksen [<Licensaftale>]. Klik på [Jeg accepterer aftalen.], når du har læst aftalen, og klik derefter på [Næste >].
Hvis du bruger model GX 3050SFN, vises en dialogboks til installation af printerdriveren. Markér afkrydsningsfeltet ud for den printerdriver, du vil installere, klik på [Næste >], og fortsæt til trin 6..
Dobbeltklik på printernavnet for at få vist printerindstillingerne.
De oplysninger, der vises i [Kommentar:], [Driver:] og [Port:], varierer, afhængigt af operativsystem, printermodel og port.
Klik på [Port:] og derefter på [Tilføj].
Klik på [SmartDeviceMonitor] og derefter på [OK].
Klik på [TCP/IP] og derefter på [Søg].
Der vises en liste over printere, der bruger TCP/IP.
Vælg den printer, du vil bruge, og klik derefter på [OK].
Kun printere, der reagerer på en broadcast fra computeren, vises. Hvis du vil bruge en printer, der ikke er angivet her, skal du klikke på [Specificer adresse] og derefter indtaste printerens IP-adresse eller værtsnavn.
I Windows 98/Me kan du ikke tilføje en IP-adresse, som ligner den adresse, der allerede bruges. F.eks. hvis "192.168.0.2" er i brug, kan "192.168.0.2xx" ikke bruges. Tilsvarende hvis "192.168.0.20" er i brug, kan "192.168.0.2" ikke bruges.
Kontrollér, at porten for den valgte printer er vist i [Port:].
Klik på [Delt] for at få vist indstillingerne for den fælles printer.
I Windows NT 4.0, Windows 2000/XP og Windows Server 2003 vises der afkrydsningsfelter for andre drivere. Markér afkrydsningsfeltet ud for den driver, du vil installere.
Markér afkrydsningsfeltet [Delt], hvis du vil anvende printeren som fælles printer.
Markér afkrydsningsfeltet [Standardprinter] for at konfigurere printeren som standardprinter.
Klik på [Fortsæt].
Installationen påbegyndes.
Klik på [Afslut] i dialogboksen til afslutning af installation.
![]()
Når cd-rom'en er sat i, vises dialogboksen "Drivers, Manual & Utilities". Hvis denne dialogboks ikke vises, skal du dobbeltklikke på ikonet for cd-rom-drevet under [My Computer] eller [Explorer] og derefter dobbeltklikke på [Setup.exe].
Der kan blive vist en besked om, at computeren skal genstartes. Afslut installationen ved at genstarte computeren.
Hvis dialogboksen "Digital signatur ikke fundet" eller [Guiden Ny hardware fundet] eller [Hardwareinstallation] vises, henvises til Lyninstallationsvejledning.
![]()
Der vises en meddelelse, hvis en nyere version af printerdriveren allerede er installeret. Hvis det er tilfældet, kan du ikke installere printerdriveren vha. Automatisk start. Hvis du stadig ønsker at installere printerdriveren, skal du installere den ved at bruge [Tilføj printer]. Se Hvis der vises en meddelelse under installationen.
Installation af DeskTopBinder - SmartDeviceMonitor for Client (netværk)